Er det lettere at lære grammatik, hvis vi ser, hvorfor eller hvordan vores valg får mening? Det korte svar er: måske. Synes du, det var et lidt vagt svar – så læs lige videre og bedøm selv.
Af Laura Fyrstenberg McLaughlin, Cand.mag. i Dansk, Kommunikationsansvarlig, Vitec MV
Her i anden del af vores artikelserie om funktionel grammatik, kan du blive klogere på funktionel grammatikundervisning, og hvorfor den i sammenspil med et traditionelt syn kan gøre undervisningen mere virkelighedsnær for eleverne.
I første del kiggede vi på de to forskellige sprogsyn, der ligger til grund for henholdsvis den traditionelle og funktionelle grammatik. Mangler du at få den læst? Så find den her.
De to metoder skal ikke adskilles, men ses som et lærerigt samarbejde. Den traditionelle grammatikundervisning understøtter den struktur og orden, grammatik naturligt er født med. Og den funktionelle kobler den struktur til en skriftlig virkelighed.
I elevers skrivearbejde sættes der et mål om at kunne skrive grammatisk korrekt. En ting er, når elever sidder med engangsmaterialer eller repetitive opgaver, hvor de troligt terper regler om nutids-r og kommaer m.v. En anden ting er, når de skal koble det til deres øvrige og praktiske tekst- og skrivearbejde.
Dén kobling, fortæller vores formidlingskonsulent Dorte Brandborg, kan være meget svær.
”Når eleven arbejder med grammatik i et traditionelt format, så er det op til eleven selv at koble det til noget funktionelt – altså når eleven selv skriver eller læser. Dén kobling viser sig at være vanvittig svær. Så en elev kan sagtens sidde og arbejde med nutids-r og vide, at nu er det, det her min hjerne skal spore sig ind på og lære reglerne, men alligevel have svært ved at sætte nutids-r, når det kommer til det reelle skrivearbejde, ” fortæller Dorte.
Vores ordvalg, når vi skriver, har en betydning for opfattelsen af en tekst. De to ovenstående sætninger viser, hvordan:
Vi har nu arbejdet med grammatik på en funktionel måde. Vi har kigget på elementerne fra teksten, og vi har fundet ud af, hvilke dele af teksten der havde betydning for indholdet. Det var nemlig de forskellige valg af verber og adjektiver, der havde betydning for tekstens egenskaber og budskaber.
Rammesætningen og stilladseringen er selvfølgelig afgørende for denne form for undervisning. Der er potentiale for stort læringsudbytte, men det kræver lidt grundarbejde. Det er heller ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt for alle bare at kaste sig ud i den funktionelle metode – inden både didaktiker og elever er klar.
”Jeg tror, det kan være rigtig svært, f.eks. som nyuddannet lærer at vide, hvordan man skal begynde med det. Den traditionelle metode har den fordel, at du kan sikre, at eleverne har været det igennem, de skal. Der giver traditionelt grammatisk engangsmateriale en naturlig progression, hvor både lærer og elev ved, at de kommer igennem det rigtige materiale på de rigtige stadier. ” siger Dorte.
Den funktionelle grammatik kan hjælpe elever til at danne en kobling mellem et arbitrært system, der består af f.eks. tegnsætning, ordklasser, sætningsled, tegn, lyde osv. til et praktisk produkt med en betydning. Den traditionelle praksis alene har vist sig ikke at have en positiv effekt på elevers skriftlige tekster eller metasproglige viden.(Kabel & Bjerre, 2020)
Den grønne tavle med flere års lag af kridt, udprintede engangsmaterialer og overheadprojektor med transparente opgavesæt, er efterhånden et særsyn i undervisningslokalerne. De er erstattet af whiteboards, bærbare computere til både lærere og elever samt online læringsportaler med opgavesæt.
Og de digitale løsninger kan være en stor hjælp i den funktionelle grammatikundervisning. Hvis din skole har IntoWords kan du bruge Grammatik som værktøj i den funktionelle grammatikundervisning. Du kan også med fordel gå på opdagelse i de store læringsplatforme, som Gyldendal og Alinea.
Dorte uddyber med et eksempel: ”Hvis eleverne skal skrive en reportage, der skal være meget beskrivende, så kan de i IntoWords sætte det ind i analyseværktøjet i Grammatik og selvstændigt undersøge, hvordan de kan gøre teksten bedre. Programmet giver mulighed for at "highlight" ordklasser f.eks. beskrivende adjektiver, hvor eleven hurtigt får et overblik over valget af ordklasser.”
Den kobling mellem det strukturelle i grammatik og det funktionelle bliver synliggjort. I Grammatik i IntoWords kan eleverne indsætte deres egne tekstproduktioner og få hjælp til at se tekstens strukturelle elementer f.eks.:
Grammatik har også korrekturfunktion, hvor eleverne også har mulighed for at tjekke deres grammatiske fejl bl.a.:
Dorte påpeger afsluttende, at man i den funktionelle grammatikundervisning kan inddrage virkelige tekster. Elevernes egenproduktion, skoleavisen, Aula-beskeder, Instagram-opslag eller lignende.
”Som lærer gennemgik jeg ofte virkelige tekster med mine elever, og sammen hjalp vi hinanden med at analysere teksten og gøre teksten endnu bedre – og så kom koblingen på plads mellem grammatisk valg og virkelige mening, " deler Dorte.