🔔 OBS: Sommerferie i Supporten i ugerne: 27, 28, 29 og 30. Sommerferie i Salg i uge 30.

Velkommen til Syddjurs som Læse- og skrivevenlig kommune

Når samarbejde, datasikkerhed og tilgængelighed går hånd i hånd

Efter fire års tæt og konstruktivt samarbejde kan vi nu sætte punktum – eller rettere: Binde sløjfen – på vores samarbejde med Syddjurs Kommune.

Som de fleste andre kommuner har Syddjurs de seneste år skullet navigere i et markant forandret geopolitisk landskab. Et landskab, der stiller nye og højere krav til, hvordan data håndteres, og hvem man som offentlig myndighed kan samarbejde med som softwareleverandør.

Disse krav er helt naturligt blevet drevet af kommunernes Data Protection Officers, IT- og digitaliseringskonsulenter og andre nøglepersoner, som dagligt arbejder for at sikre borgernes og medarbejdernes data bedst muligt. Og det er krav, vi tager meget alvorligt.

Derfor er vi stolte af nu at kunne sige, at al vores serverdrift er flyttet til UpCloud, som er finsk ejet og finsk drevet og samtidigt overholder europæisk lovgivning. Det betyder øget gennemsigtighed, høj datasikkerhed og fuld overensstemmelse med de krav, kommunerne med rette stiller til deres leverandører.

På den baggrund er det med stor fornøjelse, at vi nu kan byde Syddjurs Kommune velkommen som Læse- og skrivevenlig kommune. En milepæl, der markerer både afslutningen på et flerårigt arbejde – og begyndelsen på et fælles fokus på tilgængelighed, inklusion og sikre digitale løsninger.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.