Dysleksi og fremmedsprogsundervisning

Af Bjarne Isager Pæd. konsulent og engelskvejleder, PD

Som sproglærere har vi sikkert alle revet os selv i håret i frustration over ordblinde elevers vanskeligheder med at tilegne sig et fremmedsprog. Og det med god grund. For hvad den ordblinde elev måtte have af fonologiske, semantiske og syntaktiske mangler på modersmålet, har han ofte i endnu værre grad på fremmedsprogene. Forskningen peger ellers entydigt på især to strategier, der kan have effekt for en ordblind. Men i en dansk skolevirkelighed er der argumenter for at nedtone brugen af i hvert fald en af disse strategier.

Forskning i elever med dysleksi har i mange år entydigt peget på, at fonologisk træning og multisensoriske teknikker er de to mest effektive strategier, når en ordblind elev skal lære et fremmedsprog. Så egentlig er opskriften klar: lav undervisning, der træner fonologi, og lav aktiviteter, der påvirker alle den ordblindes sanser.
Men vi sprogundervisere, der har forsøgt os med dette, er ret hurtigt løbet ind i en væsentlig problemstilling: begrænset tid. Med en ugentlig tidsramme på to eller tre lektioner i sprogfagene er der ikke tid nok til fonologisk træning, hvis vi også vil tilgodese fagets øvrige færdigheds- og vidensmål. Løsningen må derfor være at kompensere sig fra noget af det, der er tidskrævende (læsning og stavning), så den ordblinde elev kan fokusere på fagets øvrige kompetenceområder. Og heldigvis betoner den nyere forskning også brugen af læse- og skriveteknologi (LST) som en vigtig faktor i fremmedsprogsundervisningen.

LST – eleven kan støtte sig til sine strategier fra dansk

Forskningsprojektet Projekt IT og ordblindhed (Arnbak og Petersen, 2017) viste, at LST bidrog til forbedret retstavning og læseforståelse. I en stavetest forbedredes deltagernes stavning fra 71% korrekt stavede ord til 76% korrekt stavede ord. LST bidrager til en øget læseforståelse, et øget ordforråd og er ideelt til at øve udtale af nye ord. En kæmpe fordel ved brugen af LST til retstavning på fremmedsprog er, at eleven kan søge sine ordforslag ud fra en dansk tilgang til lydret stavning – og kan altså direkte overføre de strategier, som han bruger på dansk.

Mellemtrinnets udfordring

Fonologisk træning kan være meget tidskrævende – især set i lyset af, at ordblinde har brug for overindlæring og repetition. Når den ordblinde elev rammer mellemtrinnet, bliver det vanskeligt at finde tid til den direkte, fonologiske træning. I skiftet fra indskoling til mellemtrinnet sker der en ændring fra en legende, mundtlig tilgang til en mere skriftlig, tekstbaseret tilgang. Den øgede tekstmængde kræver meget arbejdstid for en ordblind, og her vil det give god mening at lade LST kompensere for læse-og skrivevanskelighederne, så eleven kan bruge mere tid og tanke på det faglige indhold.

En svær prioriteringsopgave

Udover motivation, som er en væsentlig faktor i al læring, så er tid, fonologisk træning, brugen af multisensoriske teknikker og LST hver især faktorer, som har indvirkning på ordblindes fremmedsprogstilegnelse. Tid er en rammefaktor, som vi sjældent kan gøre noget ved. Tilbage står vi med fonologisk træning, brugen af multisensoriske teknikker og LST, som knapper vi kan skrue på. Især på mellemtrinnet kan det give mening at skrue op for brugen af LST til at kompensere for ordblindes læse- og skriveudfordringer, mod til gengæld at skrue ned for det tidskrævende fonologiske arbejde.
Den multisensoriske tilgang får sværere kår, jo mere skriftlig og teksttung faget udvikler sig, men er vigtig at fastholde igennem hele skoleforløbet.

Det endelige mål for den læse- og skriveudfordrede elev er naturligvis den bedste tilegnelse af sprogfagenes kompetenceområder, og vejen hertil kan ofte gøres meget nemmere ved, at eleven med LST kompenserer sig fra det svære og tidskrævende arbejde. Herudover bør eleven præsenteres for en undervisning, hvor alle sanser er i spil, og hvor der i den skriftlige del stilladseres massivt i form af chunks, skriveskabeloner, startsætninger og lignende.